Jeg hjælper dig med at styrke din stemme, finde dit udtryk og skabe vokal frihed – baseret på Complete Vocal Technique (CVT).
🌟 Begynder
Få en tryg og solid start.
Lær de grundlæggende teknikker korrekt fra begyndelsen, undgå dårlige vaner og byg en sund og stærk stemme op fra bunden.
🌟 Erfaren sanger
Finpuds din teknik og dyk dybere.
Udvid dit repertoire, få nye redskaber – og løs de specifikke udfordringer, der holder dig tilbage. Selv erfarne stemmer har godt af ny inspiration.
🌟 Professionel
Hold stemmen skarp og bæredygtig.
Få hjælp til forberedelse op til koncerter, indspilninger eller længere turnéer – og sparring på de krav og udfordringer, der følger med en professionel karriere.
Som autoriseret sangcoach underviser jeg med udgangspunkt i Complete Vocal Technique (CVT) – en moderne, forskningsbaseret metode, der giver dig konkrete værktøjer til at bruge stemmen frit og sundt, uanset genre og erfaring.
Vi arbejder bl.a. med:
Vejrtrækning, støtte og klang
Modes: Neutral, Curbing, Overdrive og Edge
Effekter som distortion, vibrato og fraseringer
Stemmesundhed og udtryk med personlighed
Min undervisning foregår i et trygt rum med plads til både teknik, nysgerrighed og mod.
Du fortæller mig, hvor du vil hen – jeg hjælper dig med vejen dertil.
Jeg tilbyder skræddersyede kurser og workshops til kor, skoler, efterskoler, virksomheder, kreative fællesskaber, begyndere og professionelle sangere – kort sagt: alle, der ønsker at stå stærkere i deres stemme og udtryk.
Undervisningen kombinerer sangteknik, performance, fællesøvelser, masterclass-format og 1:1-coaching – altid med fokus på det hele menneske.
Vi arbejder med både stemmens kraft og nuancer, og med det mod, det kræver at stå frem og udtrykke sig ærligt.
Kurserne kan vare alt fra en kort introduktion til CVT til en hel dag eller et længere forløb over flere dage – afhængigt af jeres behov, niveau og ønsker. Indholdet tilpasses altid målgruppen og stemningen i rummet.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Jeg hjælper dig med dét, du gerne vil blive bedre til.
Mit navn er Clara Aagaard – sanger, artist, sangskriver og stemmen bag
Clara Vocal Coach.
Med over 15 års erfaring som professionel sanger – i Danmark og udlandet, live, i studiet og på tv – ved jeg, hvad det kræver at stå stærkt i sin stemme.
I dag arbejder jeg som lead- og backingvokalist i flere bands, laver eget soloartistprojekt SOLARA og underviser sangere på alle niveauer.
Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med kunstnere som Shaka Loveless, Emil Stabil, Chief1, Yepha, Anna David, Back to Back og Christian Brøns – og jeg har optrådt på nogle af Danmarks største scener, herunder Parken og Pumpehuset.
Men vigtigst af alt: Jeg ved, hvordan det føles, når stemmen ikke spiller. Jeg har selv døjet med stemmeproblemer – og det var først, da jeg fik den rette teknik og coaching, at jeg fandt friheden og styrken i min stemme igen. Det er den erfaring, jeg i dag bygger min undervisning på.
Jeg har undervist sangere fra hele verden – begyndere såvel som professionelle – og det bedste ved mit arbejde er at se folk blomstre og opdage deres stemmes fulde potentiale.
Klar til at komme i gang?
Kontakt mig på hej@claravocalcoach.dk
Clara er en uvurderlig støtte på min musikalske rejse. Ud over teknik og stemmeudvikling har hun styrket min selvtillid og mod som sanger, selvom min sang primært er for mig selv. Hendes evne til at tilpasse træningen efter mine behov og præferencer giver mig både tryghed og motivation til at udforske og forbedre mine sangfærdigheder. Clara er både inspirerende og en dygtig coach, og jeg anbefaler hende varmt til alle, der ønsker at udforske deres sangtalent.
Naja Lindelof
Sangelev
Jeg er supertilfreds med de sessions, jeg har haft med Clara, og kan virkelig anbefale hende til andre, der gerne vil arbejde med deres stemme. Clara er meget effektiv i sin coaching og tilpassede sine sessions fuldstændigt til mig og mine behov. Det, der er særligt godt ved Clara, er, at hun lægger stor vægt på at skabe et trygt og åbent rum – og hun møder altid op med glæde og en positiv vibe.
Oscar Brink
Sangelev
Clara er en meget dygtig sanglærer og et rart og varmt menneske. Jeg følte mig med det samme tryg i en situation, som i starten var grænseoverskridende for mig. Hun formåede hurtigt at kortlægge, hvor min stemme havde udfordringer. Clara forstod, at jeg var visuelt tænkende, og det lykkes hende at forklare mig, hvordan jeg skulle bruge og implementere forskellige sangteknikker. Allerede efter én time havde jeg et andet overskud og en anden forståelse for min stemme og lyd. Jeg kan varmt anbefale Clara.
Tania Nielsen
Sangelev
Vil du prøve en enkelt session? Have en fast rytme? Eller booke et klippekort med fleksibilitet?
Alle tider og priser gælder både online og i mit studie på Nørrebro.
• 1 x 50 min - 750 kr.
• 3 x 50 min - 2.000 kr.
• 5 x 50 min - 3.200 kr.
• 10 x 50 min - 6.000 kr.
🕒 Afbud senest 24 timer før – ellers opkræves fuld betaling.
Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller følge med. Jeg vil elske at høre fra dig!
Book en uforpligtende samtale, hvor vi taler om dine ønsker – og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.
Kontakt mig via
Lokation
Følg med
Copyright © 2025 Clara Vocal Coach